Enneagram Business
Coaching
Når du mærker resultaterne, ville
du ønske, du var startet noget før
Ledelses- & teamudvikling | Det personlige lederskab | Trivsel & samarbejde| Kommunikation & feedback | Coaching | Mentoring
-
BUSINESSCOACHING
Få et arbejdsliv, hvor du gør det, du er passioneret for.
-
1:1 LEDERCOACHING
Få indsigt i din personlige lederstil og udvikl dine lederegenskaber.
-
TEAMCOACHING
Få et team af dedikerede medarbejdere, der yder deres bedste.
-
ENNEAGRAMMET
Lær at forstå, hvordan du reagerer i forskellige situationer.
M Ø D D I N C O A C H – R Å D G I V E R – K O N S U L E N T
Karina Dahlmann
Karina Dahlmann er certificeret Business Master og Enneagram Executive, Enneagram Practitioner, Master Coach, Stress Coach og Life & Business Coach
Karina har mange års erfaring som coach, konsulent og underviser. Siden 2015 har hun udelukkende beskæftiget sig som coach og konsulent primært for erhvervslivet.
Hun er konstant optaget af det personlige lederskab, og hvordan vi gennem selvindsigt og bevidsthed kan skabe større glæde, balance og trivsel.
Hendes mål er at hjælpe andre til at leve (og lede) autentisk, hvor vi bringer det bedste af os selv i spil. Der, hvor vi gennem at løfte os selv, løfter andre og verden omkring os. Hendes motto er “ærligt, men kærligt”.
Hun har holdt adskillige foredrag, workshops, kurser og oplæg for private såvel som erhvervslivet og har over 8.000 sessioner bag sig som coach, facilitator og underviser.
Det siger kunderne…
“Vi har haft stor glæde og fået et stort udbytte ved denne rejse i Enneagrammet med Karina. Vi har fået nogle værktøjer, der kan benyttes i banken og privat. Vi har opnået et fælles sprog, som vi dagligt bruger til at styrke vores kommunikation, samarbejde og videreudvikling. Karina er god til at udfordre teamets styrker, mulige udfordringer og potentiale. Hun er velforberedt til møderne, og hendes tilgang er sprudlende, inspirerende og direkte. Vi giver vores varmeste anbefaling til alle om at benytte Karina.”
B J A R N E E L M E L U N D N I EL S E N
Direktør i Spar Nord Næstved
B U S I N E S S C O A C H I N G
Få klarhed i dit arbejdsliv
Et coachingforløb hjælper dig med at skabe større selvindsigt og bevidsthed omkring dine styrker, blinde punkter, motivation, frygt, dine særlige talenter og hvad du egentlig gerne vil.
Ofte er vi slet ikke i tvivl om, hvad vi skal eller vil, men det kræver sparring at få al støjen væk og komme ind til kernen og derfra beslutte, hvad der skal gøres.
Et coachingforløb giver dig en større i indsigt i, hvorfor din og andres adfærd er, som den er, og hvor du kan gøre noget andet. Det styrker både din kommunikation, trivsel, samarbejde og evne til at håndtere og forebygge konflikter.
Og sidst men absolut ikke mindst et (arbejds-)liv i balance med mere glæde og nærvær.
T E A M U D V I K L I N G
Få et gladere og mere effektivt team gennem indsigt i jeres personlighedstyper
Når et team trives, vil det både udvikle sig, lære og performe bedre. Men at skabe og fastholde en høj trivsel kræver indsigt i teamets forskellige personlighedstyper. Her er Enneagrammet et effektivt værktøj. Det er baseret på 9 personlighedstyper, som hver især tænker, føler og handler forskelligt. Ved at arbejde med personlighedstyper kan vi styrke teamets fællesskabsfølelse og samarbejde, og derved få gladere og mere effektive medarbejdere.
Invester i et forløb, hvor teamets udvikling er i fokus. På den måde får du gladere medarbejdere, der performer bedre, fordi alle kender deres egne og andres styrker og begrænsninger.
L E D E R C O A C H I N G
Tillid og fortrolighed er en forudsætning
Når vi arbejder med udvikling af din lederrolle og karriere, kigger vi på dig og dit liv som helhed og ikke kun fragmenter af det. Udfordringer i ét område i livet, påvirker også de andre områder i ens liv. Mange har oplevet, at udfordringer i privatlivet kan gøre det svært at koncentrere sig og fokusere på arbejdet, og udfordringer på arbejdet kan gøre det svært at være nærværende og kærlig privat.
Vi tager en helhedsorienteret og løsningsorienteret tilgang, hvor vi starter med at zoome ud og se det hele i et større perspektiv for bagefter at zoome ind og se, hvad der skaber udfordringer. Ofte er problemet ikke det egentlige problem. Derfor dykker vi lidt dybere, så du får endnu større selvindsigt og bevidsthed og på den måde kan finde nye veje og løsninger.
Det gennemgående værktøj er Enneagrammet, der skaber en større forståelse for os selv og andre. Det giver os et ordforråd for de tanker, følelser, handlinger og situationer, vi ofte står i. Du vil opleve, at din nye forståelse for dine tanker, følelser og reaktionsmønstre vil gøre dig bedre til at samarbejde, lede og kommunikere effektivt. Og når du øger selvindsigten og bevidstheden som både menneske og leder, vil du blive en mere effektiv og kompetent leder.
Rummet er altid fortroligt. Her kan du være 100% dig og dele ærligt uden bekymring for, om det kommer videre.